Info

PLEASE CHOOSE YOUR LANGUAGE, IF YOU’RE NOT ON THE RIGHT SITE. THANK YOU.

OK, GOT IT

+45 55720291

Info

PLEASE CHOOSE YOUR LANGUAGE, IF YOU’RE NOT ON THE RIGHT SITE. THANK YOU.

OK, GOT IT

Kundeservice+45 55720291
Når du shopper hos Kähler

Betingelser

Velkommen til Kähler Designs webshop 
Ved handel på denne hjemmeside accepterer du automatisk nedenstående betingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på vores webshop.

Køb af varer
Ved køb af varer på Kähler Designs webshop skal du udfylde dine personlige informationer så som navn, adresse og betalingsinformationer. Når dette er gjort, vil du modtage en bekræftelse af din bestilling pr. e-mail. Når betalingen er godkendt, vil du modtage en ordrebekræftelse. Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt da venligst kundeservice på telefon +45 55 72 02 91 mandag-torsdag fra kl. 08.30-16.00 og fredag fra kl. 08.30-15.00, eller skriv til kundeservice@kahlerdesign.com.
Du skal være fyldt 18 år for at handle med os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.

JULE-BYTTESERVICE:
Vi har bytteservice indtil d. 31.01.18.

https://www.kahlerdesign.com kan du kun bestille varer via vores webshop. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os. Ønsker du at handle vores produkter i en fysisk butik, henviser vi til vores flagshipstores, som du finder her:

Kähler Design i Næstved
Kæhlersbakken 5
4700 Næstved
Tlf: +45 35 25 06 50
Mail: naestved@kahlerdesign.com

Kähler and Friends
M.P. Bruuns Gade 41
8000 Aarhus C
Tlf: +45 86 19 40 00
Mail: butik@kahlerandfriends.dk

Kähler Flagship Store
Hegdehaugsveien 35
0352 Oslo
Tlf. +47 22 56 49 36
Mail: oslo@kahlerdesign.com

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, kan du logge ind på siden (hvis du har oprettet en bruger, før du har købt) eller du kan sende en mail til kundeservice@kahlerdesign.com, og vi sender dig herefter din ordrebekræftelse på dit køb.

Sådan handler du hos os
For at foretage et køb hos os, skal du igennem 5 trin:
1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.

Brudgaranti
Der er brudgaranti på vores stel, hvilket medfører, at du modtager en ny, tilsvarende vare uden beregning, når du samtidig indleverer et garantibevis. Læs mere om Kähler Designs brudgarantien her.

Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde køb uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. Hvis din bestilling kommer af flere omgange løber fortrydelsesfristen fra du, eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får det sidste eller den sidste del i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Sådan bruger du din fortrydelsesret
Du fortryder let dit køb ved at give os besked om, at du har fortrudt. Du kan fx sende en e-mail eller et brev, hvor du fortæller os, at du fortryder til Kähler Design, Kæhlersbakken 5, DK-4700 Næstved, tlf: +45 55 72 02 91, og kundeservice@kahlerdesign.com. Vær opmærksom på, at du ikke kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen, eller ved at undlade at hente den – med mindre du samtidig giver os besked om, at du fortryder. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Du finder formularen til fortrydelse her (pdf)

Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, kan du sende varen til os på adressen:

Kähler Design
c/o F&H A/S
Gl. Skivevej 70
DK-8800 Viborg

eller aflevere den på følgende adresse: Kähler Design, Kählersbakken 5, 4700 Næstved.

uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne, inden udløbet af de 14 dage. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling, og du skal selv betale for returnering af varen. Du kan desuden ombytte varer købt i webshoppen i vores flagshipstores i Aarhus, Næstved og Oslo. Her kan du dog ikke få pengene retur.

Tilbagebetaling af pengene
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, også eventuelle leveringsomkostninger. Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for at varen er afsendt.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Vi anbefaler du sender varen retur i original emballage, da det ellers kan medføre en værdiforringelse og du dermed ikke får hele købesummen retur. Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. Track and Trace nummer.

Reklamationer
Kähler Designs webshop handler under købeloven og under de retningslinjer der er givet af forbrugerstyrelsen. Reklamationer foregår efter købelovens regler. Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Dette gælder dog ikke fejl, skader eller slidtage som skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindelig slid.

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer udfyld da venligst denne pdf og send den til kundeservice@kahlerdesign.com

Ved spørgsmål kan kundeservice kontaktes på tlf.: +45 55 72 02 91.

Klagemuligheder
Hvis du er uenig i vores behandling af din klage, kan du henvende dig til Center for Klageløsning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og herefter til Forbrugerklagenævnet.
Vær opmærksom på, at visse betingelser skal være opfyldt, før Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet kan behandle din klage. Læs mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk og find link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens online klageformular her. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adresse er Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Alternativt kan du også klage over køb foretaget online via den europæiske platform for onlinetvistbilæggelse. Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mail adresse: kundeservice@kahlerdesign.com

Betaling
Hos Kähler Designs webshop kan du betale med betalingskort Dankort og Visa/Dankort, eDankort, Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron, American Express, JCB samt MobilePay.

Beløbet bliver først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vort lager.
Alle priser hos Kähler Designs danske webshop er angivet i DKK og er inklusiv 25 % moms.

Sikkerhed
Sikkerheden på Kähler Designs webshop er i top, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Med andre ord, er det kun PBS, der har adgang til dine data. Hverken Kähler Designs webshop eller andre uvedkommende har mulighed for at se de data, der udveksles ved køb. Hos Kähler Designs webshop er dine personlige kontaktoplysninger 100 % fortrolige og deles ikke med andre.

Told & moms
Bestiller du fra et EU-land betales der dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed. Bestiller du udenfor et EU-land vil told og moms blive opkrævet lokalt.

Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris

Kontakt- og firmaoplysninger
Kähler Design A/S
Kæhlersbakken 5
DK - 4700 Næstved
Mail: kundeservice@kahlerdesign.com
Telefon: +45 55 72 02 91
Cvr. nr. 13 85 4106

Leveringsbetingelser
Fragt
Fragtomkostninger bliver beregnet ved indtastning af dine informationer i checkout. Ved forsendelser uden for Danmark beregnes fragt individuelt. Bemærk dog, at vi ikke sender til lande udenfor Europa - hvis du har yderligere spørgsmål til dette, så kontakt os gerne på kundeservice@kahlerdesign.com. Ved forsendelser uden for Danmark beregnes fragt individuelt.

Bemærk dog, at vi ikke sender til lande udenfor Europa - hvis du har yderligere spørgsmål til dette, så kontakt os gerne på kundeservice@kahlerdesign.com.

Generelt
Vi sender alle varer som pakkepost, det gør det muligt for os at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen og ved modtagelse opfordrer vi at du kontrollerer pakkens indhold. Er pakken og/eller indholdet beskadiget, når du modtager det, skal du kontakte os hurtigst muligt.

Vi pakker altid varerne sikkert ind, så risikoen for fragtskader minimeres.

Leveringstid
Normal leveringstid er:
Danmark: 2-3 hverdage
Sverige: 3-6 hverdage
Norge: 3-7 hverdage
Tyskland: 3-6 hverdage

Ved levering i øvrige lande i Europa udregnes der individuel leveringstid. I tilfælde af udeblevne leverancer, fremsender Kähler Designs webshop en ny leverance uden beregning.

Login med Facebook
Logger du på med Facebook, kan du se og blive inspireret af, hvad alle dine venner har købt, og de kan samtidig se, hvad du har købt. Vi slår ikke indhold op på din eller dine venners væg.

Oprettelse af konto
Det er ikke et krav at oprette en bruger for at fuldføre et køb. Ønsker du at oprette en bruger, anbefaler vi at du ikke bruger dit eget navn eller andre personlige oplysninger, når du opretter dit brugernavn.