H.A. Brendekilde (1857-1942)

Med sin ankomst i 1885 er Brendekilde den først egentlige kunstneriske medarbejder. Brendekilde er kunstmaler og maler socialrealistiske billeder, og så er han på dette tidspunkt en af landets førende designere. I denne tid formgiver han produkter for Odense glasværk. Brendekilde arbejder på Kählers værksted tæt sammen med Herman August Kähler. Brendekilde dekorerer de vaser og skåle, H.A. Kähler drejer – hovedsageligt med blomster, dyr og eventyrfigurer. Den største betydning, H.A. Brendekilde har for Kähler-værkstedet, er formentlig den kunstneriske stimulans og den kreds af andre kunstnere, som han trækker med sig. H.A. Brendekilde er tilknyttet Kähler indtil 1907.

L.A. Ring (1854-1933)

Laurids Andersen, også kaldet L.A. Ring, er opkaldt efter fødebyen Ring syd for Næstved. Ring er blandt den kunstnerkreds, der er omkring H.A. Brendekilde i slutningen af 1800-tallet. Han arbejder med landskabsmalerier og boede i en kort periode hos Brendekilde. Det er sådan, han bliver introduceret for Kähler for første gang. Ring synes, det kunne være spændende at forsøge sig med keramik som materiale, men hans keramiske karriere løber højest op i 10 til 12 værker og får aldrig en større betydning for Kähler. 

Ligesom Brendekilde er L.A Rings største betydning for Kähler-værkstedet hans kontakt til kulturlivet. L.A. Ring gifter sig med H.A. Kählers datter, Sigrid Kähler, og bliver på den måde en del af den faste kreds af kunstnere, der er omkring Kähler. Han maler ofte situationer fra værkstedet og familien. Et eksempel er maleriet ”Lampelys”, der afbilder hans hustru, Sigrid, og en lampefod med blækspruttearme. Efter sigende skulle lampefoden være hans eget værk. Billedet findes på Statens Museum for Kunst.

P.S. Krøyer
(1851-1909)

Hvad Skagen var for malerkunsten, var Næstved og Kählers værksted for keramikken. Disse to kunstmiljøer har også kontakt med hinanden i slutningen af 1800-tallet og starter af 1900-tallet. Den anerkendte skagensmaler, P.S. Krøyer, maler ved flere lejligheder portrætter af sin ven, H.A. Kähler, når han sidder ved drejeskiven på værkstedet i Næstved. Ligeledes portrætterer han også H.A. Kähler, da han besøger Skagen i 1901.

Karl Hansen Reistrup (1863-1929)

Efter ansættelse på Den Kongelige Porcelænsfabrik trænger porcelænsmaleren Karl Hansen Reistrup til nye udfordringer og tager med glæde imod tilbuddet om arbejde hos Kähler. Her bliver han ansat som maler og modellør i 1888. Han flytter hurtigt ind på et loftsværelse på fabrikken og starter et tæt og intensivt samarbejde med Herman August Kähler. Dette samarbejde forsætter lige indtil næste generation af Kähler-familien overtager styringen.

Reistrup tegner og modellerer former, som H.A. Kähler efterfølgende drejer. Alle figurer bliver afformet i gips, så disse let kan masseproduceres. Kählers gode resultat med udviklingen af den røde lustre bliver hurtigt tydelig at se på Reistrups arbejde. En del af hans første dyrevaser var i denne farve og bliver solgt på Verdensudstillingen i Paris i 1889. En af disse, Elefantvasen, står i dag i Dronning Margrethes soveværelse, brugt som en lampefod.

Reistrup er meget glad for dyr, og skaber en hel zoologisk have i keramik. Han placerer katte, ænder og fisk på skåle eller frøer på askebægere. Men især er han glad for løver. Det ses blandt andet i hans humoristiske figur ”Løvens Frokost”. Her udstråler løven stor tilfredshed over lige at have fortæret et menneske. Med tiden får Reistrup travlt med enorme udsmykningsarbejder rundt om i landet, men han bliver dog fortsat ved med at have sin gang på Kähler-værkstedet.

Thorvald Bindesbøll
(1846-1908)

Arkitekten Thorvald Bindesbøll opholder sig ganske kort på Kählers værksted, nemlig i årene 1890 og 1891. Det er kunstneren L.A. Ring, der har lokket ham til Næstved. Opholdet hos Kähler foregår over to perioder i disse år. Men ingen af de produkter, han fremstiller i disse perioder, kan kaldes for hovedværker. Det bedste resultat, han efterlader sig, er nok en krukke i lertøj med grafitdekoration og begitning. Den findes i dag på Kunstindustrimuseet. I den anden periode på Kählers værksted laver Thorvald Bindesbøll et alter til Herning kirke. Dette bliver lavet i glaseret lertøj. Selvom Thorvald Bindesbølls ophold ved Kähler er kort, bevarer han kontakten med Kähler i lang tid efter.

Svend Hammershøi
(1873-1948)

Svend Hammershøi er tegner, maler og keramisk uddannet. Han starter sit arbejde som kunstnerisk formgiver hos Kähler i 1893 og fortsætter der indtil sin død. På hans første besøg hos Kähler er hans vigtigste mål at lære kunsten at formgive, og derfor holder han sig meget ved drejeskiven. Men da han fra 1904 udelukkende arbejder ved Kähler, overlader han dog håndværket til mestrene. Disse er Gamle Olsen, og Kähler i tre generationer: Herman August, Herman H.C. og Nils Kähler. Et typisk kendetegn for de krukker og skåle, Hammershøi laver, er de kraftige profileringer, horisontalt og vertikalt. Disse går igen i hele hans produktion. 

Svend Hammershøi genopliver i sin tid hos Kähler terrakottaen, som er det uglaserede, brændte rødler, der for eksempel blev ”muffelbrændt”. Det betyder, at genstanden bliver brændt i ovnen sammen med savsmuld. Med denne teknik opnår man en røget overflade. Efter nogle år på værkstedet er det mere og mere store krukker og gulvvaser i uglaseret rødler, der fanger hans interesse. Dette falder i god smag hos tidens mester, Nils Kähler, som elsker at dreje store genstande. En anden ting, man forbinder med Hammershøis arbejde, er de hvid-grå-sorte arbejder. Disse bliver til i samarbejde med Jens Thirslund.

Jens Thirslund (1892-1942)

Jens Thirslund kommer til Kähler i 1913 på opfordring fra en bekendt. På trods af at han ikke er kunstnerisk uddannet, har han et medfødt talent for at tegne. Dette er hjulpet godt på vej af hans store interesse for kunst. Jens Thirslund skaber sin helt egen motivverden, som han overfører til potter og kakler. Men også på tilfældigt papir - ofte er det indpakningspapir, han tegner på. Hans motiver er alt fra blomster til damer, dyr og skibe.

Den største del af Jens Thirslunds produktion ligger i vægfliser. Disse mønstrede, begittede kakler bliver produceret i stort omfang på værkstedet. Thirslund besidder en videbegærlighed og en stor passion for keramik. Det er denne, som får ham til at udforske lustrebrændingen. Han tilbringer mange nattetimer i sod og røg for at udforske disse brændinger. Sådan kommer han frem til den sort-hvide tin-glasur, som er brugt til at dekorere mange af Hammershøis værker. Udover sit arbejde på værkstedet deltager Thirslund også på mange internationale udstillinger. Han har separatudstillinger i Amsterdam og New York, men deltager også på andre udstillinger i Paris, Schweiz, Spanien, Sverige og Belgien.

Jens Thirslund er en vigtig person for Kähler-historien. Ud over sine egne værker har han været igangsætter, udvikler og inspirationskilde for mange af de andre kunstnere, deriblandt Hammershøi og Kai Nielsen.

Kai Nielsen
(1882-1924)

Billedhuggeren Kai Nielsen besøger Kähler første gang i 1921. Dette er blot tre år før hans død. I den periode er han yderst produktiv, men mange af hans værker bliver kasseret, fordi han er så selvkritisk. Hans ambition er at nå bredt ud til folket. Han vil hellere sælge sine værker og producere dem i tusindvis af eksemplarer end have dem udstillet på museum. Han laver mange små figurer, som er kopier af hans større skulpturer, for at sprede kendskabet til sin kunst. Også indtjeningsmæssigt er dette en god ide.

I samarbejde med Thirslund sætter Kai Nielsen en større produktion af figurer i gang i 1922. Disse bliver lavet i gamle bronzeforme, som tidligere er blevet brugt til at støbe netop bronzeforme. Lige så opfindsom, som fremstillingsmetoden er, er også navnene på disse figurer: Dovendyret, Susanne i badet, Prinsessen på ærten, Eva på æblet, Nina på kuglen og Globetrotteren er bare nogle få af dem. Figurerne bliver meget populære i Danmark så vel som i udlandet. En forhandler fra San Francisco tager ”Prinsessen på ærten” med hjem fra en rejse til Danmark og udstiller den i sin butik. Men en amerikansk kvindeorganisation viser ”Prinsessen på ærten” en del modstand, da de mener, at figuren skyder sit underliv lidt for langt frem.