Herman Joachim Kähler (1808-1884)

Herman J. Kähler indvandrer i 1839 fra Nordtyskland til Næstved. Kort efter sin ankomst i 1839 starter han sit pottemageri i Kindhestegade i Næstved, og det er her, Kähler-historien blev grundlagt.

Herman J. Kähler er uddannet pottemager, og med de gamle traditioner forholder han sig til produktionen af brugsgenstande som for eksempel mælkefade, barselsspande og syltekrukker m.m.

Det er dog for sin produktion af kakkelovne, han får den største anerkendelse. Herman J. Kähler driver Kähler fra 1839-1872. I denne periode får han syv børn, hvoraf de to sønner, Herman August og Carl Frederik, kommer til at drive virksomheden videre.

Da Herman Joachim Kähler gik på pension i 1872, var det hans sønner Herman August Kähler og Carl Frederik Kähler der overtog firmaet. Carl Frederik fortsatte keramik produktionen i Kindhestegade, men det var Herman August der satte Kähler keramikken på verdenskortet.

Herman August Kähler (1846-1917)

Efter at have afsluttet sin læretid hos sin far, får Herman August undervisning i glasurmaleri på Holmegaard Glasværk og rejser derefter rundt i Europa og arbejder på værksteder i Berlin, Strasbourg og Paris. I 1867 vender han hjem til Næstved, fuld af indtryk og inspiration. Nu er han klar til at overtage værkstedet. Allerede i 1875 bygger han et nyt værksted, som i dag er kendt som Kählersbakken. Det er her, han for alvor begynder at prøve kræfter med kunstnerisk formgivning og eksperimenterer med glasurerne. Denne kunstneriske satsning tiltrækker mange kendte danske kunstnere, og det var Herman August Kähler, der startede den kunstneriske koloni i Næstved. Netop lustrefarverne blev hans kendetegn, især den røde lustre. Normalt blev denne kun brugt til dekoration, men ved verdensudstillingen i Paris i 1889 stillede han op med en vare, helt dyppet i den metalliske røde lustreglasur. Sammen med hans signatur, HAK, blev den røde lustre Kählers varemærke. Det var også verdensmanden Herman August Kähler, der skabte den internationale interesse for Kähler Keramik. Han deltog på udstillinger verden over, hvilket skabte interesse hos forhandlere og på museer i blandt andet Paris, New York, Chicago, Malmø, Stockholm, Bruxelles, Berlin og San Francisco. Herman August Kähler havde stor betydning for Kähler-værkstedet. Så sent som i dag er det hans initialer, HAK, der er stemplet i bunden af alle produkter fra Kähler.

Herman H.C. Kähler (1876-1940)

I 1917 overtager Herman H.C. Kähler virksomheden efter sin far, Herman August Kähler. Tiden og smagen har ændret sig, og figurer, som løver der spiser frokost eller uformede vaser og krukker i stærke farver, er efterhånden ikke så efterspurgte. I stedet vender Herman H.C. tilbage til de gamle pottemagertraditioner, og begynder i stedet at producere drejede genstande dekoreret med den gamle teknik, hornmaleriet. Hans stil var skønvirke, men med hans egen personlige fortolkning.

Herman H.C.’s store styrke var, at han formåede at inspirere og anspore de dygtige malerdamer til at udfordre de forskellige dekorationsteknikker. Især begittedekorationerne prægede værkerne fra Kähler i tiden under Herman H.C. På trods af at han er en af Kählerfamiliens største formgivere, og det var hans kunstneriske fantasier, der kastede værkstedet ud i det helt store begitteeventyr, er det ikke det billede, man i de efterfølgende år har af ham.

Derfor anses Herman H.C. ikke for at være en særlig markant person i Kähler-historien, måske fordi han havde svært ved at leve op til sin fars, Herman August Kählers, store anerkendelse. Samtidig var der også mange store kunstnere på værkstedet i samme periode, og de var ikke lige så tilbageholdne som Herman H.C. Kähler.

Nils Kähler ( 1906-1979) & Herman Jørgen Kähler (1904-1996)

Nils Kähler overtager i 1940 sammen med sin bror, Herman Jørgen Kähler, fabrikken. Det bliver den sidste generation af Kähler-familien til at styre virksomheden. Begge brødre arbejder som formgivere, men i store træk er det sådan, at Nils overtager den kunstneriske funktion og Herman J. den administrative og praktiske funktion.

I 1931 afløser Nils værkstedets gamle drejer. Her udvikler han en lidenskab for at dreje store vaser. Lidt for sjov begynder Nils at modellere sparegrise og andre drejedyr. Normalt var det et job for en lærling, men idéen med drejedyr som et samlerobjekt blev taget seriøst og sat i produktion. Disse dyr blev nogle af Kähler-historiens mest populære produkter. Drejedyrene gav rig mulighed for at udfolde Nils’ forkærlighed for hornmalede vådt-i-vådt-dekorerede begittedekorationer og blyglasur.

Nils Kähler ( 1906-1979) & Herman Jørgen Kähler (1904-1996) fortsat

Nils Kähler havde en evne til at følge tidens krav til design, og det ses tydeligt i produktionen. Selvom han var meget begejstret for det gamle pottemageri, bærer produktionen mere præg af de enkle former. Han fremstiller brugskunst som for eksempel askebægere, vaser, kander og lampefødder til Le Klint-lamper. De bliver fremstillet i stentøj, råt uden glasur, med hans foretrukne saltglasur eller den stærke turkise farve.

Med 4. generation af Kähler-familien slutter epoken som familiedrevet virksomhed i 1974. Gennem mere end 130 år var Kähler en virksomhed, som var samlingspunkt for tidens kendte kunstnere.