INVITÉR NATUREN INDENFOR

Giv dine planter et personligt udtryk med disse smukke urtepotteskjulere og gulvvaser fra Hammershøi.

Kunstneren Svend Hammershøi var kendt for sine store, skulpturelle vaser, som han skabte i Kählers værksted, hvor han var tilknyttet i over et halvt århundrede.

Dette viderefører vi nu med hvert enkelt design, der følger grundige overvejelser om både silhuet, funktionalitet og farvevalg i samspil med de ikoniske riller, der skaber seriens på én gang klassiske og moderne udtry


Se de smukke urtepotter her
FUNKTIONEL ELEGANCE TIL DINE BLOMSTER OG PLANTER

Med sit tidløse og klassiske design er urtepotteskjulerne skabt til at lukke naturen indenfor og dekorativt favne smukke nuancer i blomster og grønne planter.

De kunstneriske skjulere kommer i nuancerne uglaseret hvid og glaseret lysegrå og findes i fire forskellige størrelser.

De giver planterne en elegant finish, om man ønsker sig et naturligt uglaseret udtryk med en hvid urtepotte eller et mere poleret og glansfuldt udtryk med den glaserede lysegrå nuance.

Se mere her
BETAGENDE OG GRANDIOSE GULVVASER

Hammershøi-gulvvasen er et nyt, formfuldendt element til din bolig, der med sin imponerende fylde giver ethvert rum et kunstnerisk og klassisk look.

Gulvvasen findes i hvid eller antracit fajance med de ikoniske riller og en minimalistisk og elegant krave, der holder blomster og grene smukt på plads. Pynt gulvvasen med sæsonens grønne grene, elegante enkelte blomster eller lad den stå alene og udstråle smuk skulpturel elegance.

På storslået og skulpturelt vis vil disse stilfulde gulvvaser pynte i enhver bolig.


Se de elegante gulvvaser her