|
Kählers Flagship Store i Århus er nomineret som Danmarks flottest designede butik ved Design Awards 2010 |
|
Nænsomt renoverede flisevægge og gulve med franske kakler fra svundne tider. Specialdesignede møbler i poleret og sortbejdset egetræ. Læderbeklædte hylder. Unikt lydanlæg. Skræddersyet belysning med mere end 90 speciallamper med teaterlys. Smukke malerier og tykke engelske tæppe-forhæng. Galleri-inspireret salgsudstilling af Kählers farverige designklassikere. Kähler’s Flagship Store i Bruunsgade i Århus, ”Kähler and Friends”, er indrettet med den samme effektfulde kombination af klassisk og moderne som kendetegner Kähler keramik. Derfor er butikken nomineret til årets bedste indretning af Bolig Magasinet ved dette års Design Awards. Sidste års vinder var Georg Jensens butik i Københavns Lufthavn, og om det i år bliver Kähler and Friends, der løber med æren, afsløres i Bolig Magasinet 9. september. |